Du er her: Forrige nyhedsbrev
Praktisk information

Åbningstider for gæster i cafe:
Mandag: 09:30-21:30
Tirsdag: 09:30-15:30
Onsdag: 09:30-15:30
Torsdag:09:30-15:30
Fredag: 09:30-15:30
Lørdag: Lukket
Søndag: 11:30-15:00
Helligdage: 11.30-14.00

Aktiveringstilbud i tidsrum:
Mandag: 08:00-22:00
Tirsdag: 08:00-16.00
Onsdag: 08:00-16.00
Torsdag: 08:00-16.00
Fredag: 08:00-16.00
Lørdag: Lukket
Søndag: 10:00-15:30
Helligdage: 10.00-14.30

Forrige nyhedsbrev - april 2017

Da det blev kendt, at vi påtænkte at nedlægge Livsnerven, kom der flere udmeldinger om, at det var en skam, fordi Livsnerven er en del af Café Parasollen og læses og diskuteres af mange. Det har fået os til at revidere beslutningen og som meddelt på Stormøde d. 20.3. blev vi enige om, at en kvartalsvis udgivelse var bedre end ingen. Husk du kan følge med i Café Parasollens liv på Facebook. Selvom du ikke selv er med i FB kan du komme dertil fra caféens hjemmeside: www.cafe-parasollen.dk

Fremstillingen af Livsnerven kræver faktisk mange ressourcer såvel for dem, som skal skrive rettidigt, som for dem, der redigerer, printer og sætter på hjemmesiden. Men vi håber, at gæster og andre interesserede vil bidrage med indlæg af og til og dermed gøre opgaven lettere – og bladet mere spændende. Det blev besluttet på Stormødet, at de ønsker, man havde til indholdet, var nyheder, og hvad der sker i Café Parasollen. Man kan indvende, at en udgivelse hvert kvartal begrænser nyhedsværdien, men jeg vil fremhæve, at Sognebladet også kun udkommer hvert kvartal og tilføje, at man kan orientere sig om aktiviteter, hvis man tager et eksemplar af årshjulet, følger med på opslagstavlerne og læser de flyers, som vi lægger på bordene forud for et arrangement.

Nuvel: foråret er på vej, og med det også en del helligdage – seks i alt. Caféen har åbent alle helligdage fra kl. 11.30-14.
D.18.5. fylder Café Parasollen 23 år. Tænk, at det er tre år siden vi holdt vores store 20
-års jubilæum, og at der kun er to år til den næste store fejring: 25 år i 2019.

I skrivende stund er der fuld gang i planlægningen af KFUM-KOPPEN, som løber af stablen d. 20.5. Hvis du ikke tidligere har deltaget, så spørg nogle der har – det er én af årets virkelig store begivenheder og en utrolig hyggelig dag, som jeg helst ikke går glip af. I Kolding Hallerne mødes vi med gæster, frivillige og ansatte fra andre caféer og væresteder rundt om i landet og dyster i alle mulige idrætsgrene. Man kan også sagtens deltage, hvis man blot vil med på en hyggelig tur, men der skulle være aktiviteter for enhver smag fra bordtennis, som giver sved på panden til mere stille sysler som ludo og skak. Se opslag på døren til rengøringsrummet og meld dig til på tilmeldingslisten. Arrangementet koster ikke noget for deltagerne, bussen betales af Café Parasollen, og der er forplejning hele dagen.

Forud for KOPPEN er der skridttæller konkurrence – måske nogle af jer har lyst til at gå med skridttæller og deltage i konkurrencen om, hvilken café, som har gået flest skridt.
Vi fortsætter med den fysiske udfoldelse. Ligeledes i maj nemlig d. 23.5. kl. 
18.30 finder Y ́s Mens Club Nordstjernens traditionsrige cykelløb i Risskov sted. I år er det KFUM ́s Soldaterhjem og Café Parasollen, som skal have del i overskuddet. Har du en gammel ”havelåge” eller en moderne racer, så kom

Vi fortsætter med den fysiske udfoldelse. Ligeledes i maj nemlig d. 23.5. kl. 18.30 finder Y ́s Mens Club Nordstjernens traditionsrige cykelløb i Risskov sted. I år er det KFUM ́s Soldaterhjem og Café Parasollen, som skal have del i overskuddet. Har du en gammel ”havelåge” eller en moderne racer, så kom med til Risskov, hvor vi er med til at cykle sponsorkroner hjem. Ruten er på to km, og man kører i sit eget tempo og så mange omgange, som man orker. Bagefter er der hyggeligt samvær med forplejning. Henvend dig til Merete og hør nærmere.

Bistaderne på Kirkegården blev taget ned forud for sidste sæson på foranledning af BISTAD, som ejer dem. Nu ser det ud til, at der atter kan komme bi-liv på kirkegården. Verner har tilbudt sig som tovholder, og vi håber, at nogle af jer fra tid til anden vil være med til sammen med fagfolkene fra BISTAD at tilse staderne, og når tid er være med til at slynge honningen. En meget livsbekræftende aktivitet, og så er vi med til at redde landets bestand af bier, som ellers er truede af sprøjtemidler og mider.

Merete 

---

 

Opslagstavlen

Har du noget, du gerne vil dele med eller fortælle de andre på Café Parasollen? Så kan du fra næste kvartals udgave af Livsnerven få mulighed for at gøre det på ”Opslagstavlen”.
Måske har du noget, du gerne vil sælge, købe eller bytte. Måske vil du anbefale f.eks. en bog, en film, et tv program eller en kulturel oplevelse. Det kunne også være noget helt andet, du gerne vil dele. Opslagstavlen kommer til at fungere som alle andre opslagstavler med stort og småt imellem hinanden.

Skriv et indlæg (max. 10 linjer på A4) og giv det til de ansatte. Hvis du ikke har så nemt ved at skrive, kan du fortælle, hvad du gerne vil dele med de andre gæster i Livsnerven, så skriver Kitty det. 

 

Snart skal vi til at vænne os til at skrive 2017, men inden da lidt tanker over 2016, som har været et godt og roligt år i Café Parasollen.  KFUM-KOPPEN var ét af forårets højdepunkter, mens høstfest/koloni i Skæring og  gratis fællesspisning mandag aften blev nogle af efterårets.

De gratis fællesspisninger har slået alle forventninger med over 50 gæster og en rigtig god stemning hver gang. Du kan stadig nå at være med, da der i skrivende stund stadig er få pladser tilbage til 30.januar og ellers mulighed d. 27.2. og 27.3., hvorefter projektet slutter. Men kom gerne alle andre mandage og vær med til at deltage i et hyggeligt spisefællesskab.

En tak skal lyde her til Støtteforeningen Café Parasollens Venner, som har haft flere velbesøgte arrangementer i årets løb med fællesspisning og lotteri. Tak for jeres støtte til gavn for Café Parasollen.

I december har bordene i caféen været prydet af smukke juledekorationer, som hobbydamerne atter engang har været mestre for. Caféen har været juleklædt med hjerter hængt op af andre frivillige, juletræet bragt til huse og pyntet med lys til terrassen. Der er blevet bagt og kokkereret, lavet handyman-opgaver, talt med gæster, slæbt affaldssække, vasket op, skrællet kartofler, gjort rent, ekspederet, pakket gaver ind, brygget kaffe og meget, meget mere.  Alt dette lader sig kun gøre, fordi så mange hver dag bidrager med deres indsats til gavn for Café Parasollen, dette dejlige sted, hvor der er hjertevarme og rummelighed.  

Jeg vil gerne sige en stor tak til alle jer fantastiske frivillige, bestyrelsesmedlemmer og ansatte som støtter op om det meningsfulde og samfundsnyttige arbejde, der udføres i Café Parasollen

Også en tak til hver en cafégæst, som med sin tilstedeværelse bidrager til caféens mangfoldighed og viser omverdenen, hvorledes en broget skare af mennesker kan færdes i  fordragelighed  og  fredelig sameksistens år ud og år ind.

Så vil jeg vende blikket mod 2017 og omtale de prisstigninger, som kommer pr.1.1. Den varme mad stiger fra 42 kr. til 45 kr. og her er det værd at bemærke, at der er fri kaffe/te inkluderet samt at der ikke har været prisstigninger på middagsmaden de sidste fem år. De fleste priser bibeholdes som i 2015, men I kan se nærmere på prislisten. Café Parasollen skal som socialøkonomisk virksomhed ikke nødvendigvis give overskud – et evt. overskud geninvesteres i caféen – men økonomien skal dog løbe rundt. Dette arbejdes der på dag ud og dag ind – med held nu igennem 22 år og syv mdr. En væsentlig faktor til at sikre robusthed er at udvise rettidig omhu. Her betyder det, at prisstigninger i samfundet og dermed øgede udgifter til husleje, løn og vareindkøb må følges af øgede indtægter, herunder prisstigninger  for at det hele kan hænge sammen.

Til slut vil jeg sige tak for 2016, jeg glæder mig til at opleve 2017 med jer alle

Merete

-

Januar-hilsen

Den lange måned kalder nogen den. Ganske vist har den også 31 dage, men det er nok mest følelsen af, at al glæden, varmen og lysene, som vi har været sammen om i jule-og nytårstiden, nu overlader os til et nyt og ukendt år. Hvad mon det vil bringe! Bliver det flest glæder eller flest sorger og bekymringer, vi ved det ganske enkelt ikke, og tak for det kan vi vist godt sige.

Vi ved at dagene bliver lysere, mørket må endnu engang vige, snart kan vi mærke det. Måske får vi vinter med sne, der lyser op og glade børn, der jubler og farer afsted med kælke og skøjter, måske får vi trist og gråt vejr, så skal vi ikke ud og feje og skovle sne. Vi får ikke alle vore ønsker opfyldt, men nogle bliver glade hvordan det end bliver.

Storm P. har sagt: Hvis du er glad, så er det din egen skyld, der er nok at være ked af!!!

Forfatter Martha Christensen har sagt: at livsglæde smitter som influenzavirus, den er alle vegne, og er ikke til at stoppe.

Bent Melchior: Du har et valg, så vælg da livet.

Alle kloge ord fra tre kloge mennesker med livserfaring, så skal vi ikke vælge, at tro på dem.

Lad os gå det nye år 2017 i møde med disse ord i sind og tanke, og lad os smitte andre med dem, for selv om der er nok at være ked af, så skal det ikke skygge for alt det gode og lyse i livet og samværet med hinanden, også på Parasollen, lad os bevidst vælge livet.


Gud har valgt os, og står ved sit valg. Han lytter når vi kommer til ham. Med ordene fra andet og fjerde vers i Grundtvigs nytårssalme fra 1848 vil jeg ønske alle i Café Parasollen et godt og lykkebringende nytår. Tak for smil, håndtryk og samvær i 2016.


Vær velkommen Herrens år,

og velkommen herhid!

Nådens Gud lad dit solskin i vår

os skænke på marken et gyldent år!

Velkommen, nytår, og velkommen her!


Vær velkommen Herrens år,

og velkommen herhid!

Fader-Gud! Os til glæde og gavn

nytåret henskride i Jesu navn!

Velkommen, nytår, og velkommen her!


Ingrid Bjergely Christensen

 

Opslagstavle

Café Parasollen 

tlf.nr.: 86117703.

Mellem kl 9 og 9.30 tager vi ikke telefonen, da vi drikker morgenkaffe med vore frivillige og planlægger dagens arbejde.

 

Mail adresse til Cafe Parasollen

mail@cafe-parasollen.dk

 

Prisliste gældende fra 1/1-17

 

Aktivitetskalender

Her finder du aktivitetskalenderen

Vigtig rettelse til aktivitetskalender:

21/9 Cafeen er lukket pga. nyt inventar i køkkenet

 

 

Menuplan uge 39

Man 25/9 Skipperlapsskovs m/rødbeder & brød.

 

Tirs 26/9 Caféen er lukket.

 

Ons 27/9 Caféen er lukket.

 

Tors 28/9 Frikadeller m/kartofler, sovs & surt.

 

Fre  29/9 Gode ben m/kartofler, sovs & surt.

 

Lør 30/9 Caféen er lukket.

 

Søn 1/10 Karbonade m/kartofler, sovs & grønt.