Konfliktmægling

En konflikt, der er kørt fast, kan fylde hele ens hverdag – med følelser som afmagt, vrede og nogle gange had. Måske er du selv midt i en konflikt eller du kender en person, der er.

Konfliktmægling er en samtale mellem to parter, der begge er indstillede på at løse konflikten. Samtalen hjælpes på vej af en uddannet og neutral mægler.

HVILKE TYPER AF KONFLIKTER?

Konflikter er et livsvilkår – vi vinder meget i livet, hvis vi formår at løse dem eller omgå dem hensigtsmæssigt. Konflikter kan handle om mange ting og kan opstå i alle situationer:

  • skilsmisse, samvær og samarbejde om børnene
  • livet i familien med store børn
  • økonomiske spørgsmål
  • nabokonflikter
  • konflikter mellem søskende og på tværs af generationer

Kontakt mæglingskoordinator Karen Vestergaard på kv@kfumsoc.dk eller 2054 5912, hvis du ønsker konfliktmægling, eller har spørgsmål.

Læs mere om det inde på KFUMSOC her